Tilmeld dig vores nyhedsbrev
ernæringsdrikke til børn

ernæringsdrikke til børn

29.10.2015 - Anonym

Hejsa, jeg vil høre efter om I sælger/kan skaffe proteindrikke til børn på 5 år,og hvad koster de?og skal man have en reccept?

Svar fra apoteket

29.10.2015

Hej Ernæringsdrikke skal være et supplement til almindelig mad i de tilfælde hvor en person ikke kan spise almindelig mad. Ved f.eks. sygdom eller synkebesvær. Så det er normalt ikke noget der skal bruges til børn, der f.eks. er lidt undervægtige. Ernæringsdrikkene er mættende og kan derfor tage noget af appetitten fra den almindelige mad. Derfor bør der kun sættes ind med ernæringsdrikke til børn efter aftale med lægen. Det er vigtigt at prøve at finde årsagen til at barnet ikke vil spise så meget. Der kan være mange årsager: sygdomme, højt aktivitetsniveau, for meget fokus på at barnet skal spise, forkert sammensætning af kosten, spisevægring for bare at nævne nogle. Så derfor kontakt lægen og få en samtale om "problemet". Det er jo slet ikke sikkert at det er ernæringsdrikke der er den rette løsning i Jeres tilfælde. Ernæringsdrikkene kan købes på apoteket, også uden recept, men de skal måske skaffes hjem alt efter hvad lægen beslutter sig for der skal gives.

Tilbage til oversigten

Skriv til brevkassen